Forside | Om FasCom | Kontakt | FAQ
Login
Brugernavn
Adgangskode
Tilmeld til PBS

Pressemeddelelse - A+ koncernen går på opkøb

 

A+ koncernen har købt bredbånds- og installationsvirksomheden FasCom og er dermed i gang med at investere nogle af de 100 millioner kroner fra LD Equity, som skal gøre koncernen til en af de fire største bredbåndsleverandører. Samtidig får A+ tilført et nyt forretningsområde i form af installation af PDS- og antenneanlæg.

 

Det er en tilfreds koncerndirektør, Henrik Lind, der kan offentliggøre, at A+ koncernen er i gang med at gennemføre planen om at vokse til en af de fire største leverandører af bredbånd på det danske marked.

 

"Vi har talt og forhandlet med FasCom gennem nogen tid. Det er en attraktiv virksomhed at få ind i A+ koncernen, og samtidig giver det os et ekstra forretningsområde, nemlig installationsforretningen, hvor vi hidtil har benyttet os af underleverandører. På vores eksisterende forretningsområde servicerer FasCom 27.000 radio og tv kunder samt leverer Internet til 16.000 kunder", siger Henrik Lind.

 

Især på installationssiden har FasCom deres styrke, mens A+ koncernen har kernekompetence som operatør. Sammen med FasCom bliver det nyt at kunne tilbyde installation af PDS- og antenne- anlæg hvilket har været et ønske længe.

 

"Vi kan se, at installationsforretningen giver os en ny indgang til kunderne hvilket vil være til gavn for både os og vores kunder", siger Henrik Lind.

 

Den nye aftale sætter fart på A+ koncernens ekspansionsplaner og de hidtidige ejere af FasCom har da også ønsket at være en del af den fremtidige virksomhed. Således gennemføres handlen delvist kontant og delvist via aktier, således at de nuværende FasCom ejerne fremover bliver aktionærer i A+ koncernen.

 

"Vi ser handlen som en konsolidering i branchen og med kapitalen fra LD Equity er der lagt op til endnu flere opkøb. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget præcist, men vi har aktuelle planer om at nå 150.000 kunder i 2009, og med købet af FasCom er vi kommet et stykke på vej", siger Henrik Lind fra A+ koncernen.

 


 

 

Også hos FasCom er der begejstring over aftalen.

 

"Vi bliver en del af en større koncern, og dermed får vi bedre mulighed for at sælge vores services og installationer på markedet. Der er ingen tvivl om, at der vil ske en række konsolideringer i branchen, og dem har vi ønsket at være en del af", siger Tina Kaa, administrerende direktør i FasCom.

 

"At FasComs nuværende ejere fremover bliver aktionærer i A+ koncernen skal ses som et bevis på, at vi tror på dette opkøb og at vi bliver en del af en meget stærkt spiller på det danske marked", siger Tina Kaa.

 

De eksisterende kunder og leverandører fortsætter i de respektive virksomheder, men det er klart at man på sigt vil benytte sig af de synergier man kan opnå.

 

 

Om A+ Koncernen

A+ Koncernen driver detail- og engrossalg af data- og telekommunikation. Det primære fokus er leverance af bredbånd, telefoni og Tv-signal til antenne- og boligforeninger. Dette sker gennem koncernens egen infrastruktur baseret på et landsdækkende fiberoptisk netværk, FWA- og radiokædelicenser samt en ISO-certificeret teleoperatør-status. A+ Holding ejer desuden 49 % af aktierne i FastTV A/S, der leverer internet, telefoni og Tv-signal i elselskabernes fibernet.

 

A+ Koncernen har de seneste tre år ekspanderet med over 30 % p.a. i kerneforretnings-området og havde ved udgangen af 2006 mere end 50.000 aktive kunder. Koncernen er Danmarks tredje største leverandør af bredbånd til husstande, der er tilsluttet et kabeltv-net.

 

Om FasCom

FasCom er et selskab med snart 60 års erfaring fra antennebrancen. For at styrke kompetencerne har FasCom udvidet ved fusioner og virksomhedskøb for derigennem, at udvide virksomheden fra en 100 % antenneforretning til en IT leverandør der kan leverer Internet, Telefoni, TV og Radio.

 

FasCom har siden 2002 etableret bolignet og leverer i dag ydelser til 27.000 kunder og leverer Internet til 16.000 kunder.

 

 

 

 

Yderligere oplysninger hos:

Henrik Lind, administrerende direktør, A+ Holding A/S, telefon: 25 26 50 00.

Tina Kaa, administrerende direktør, FasCom, telefon: 44 20 77 09

Nyheder

29.01.09
Ny udvikling i sagen "informationstyve på spil"

28.01.09
Advarsel
UPDATE Informations tyve på spil

22.01.09
Advarsel
Informations tyve på spil

08.06.07
Pressemeddelelse
A+ koncernen går på opkøb

16.04.07
TV2 SPORT
Information om TV2 Sport.

04.12.06
FasCom i luften med IP-telefoni
Mandag den 4. december 2006 lancerede FasCom IP-telefoni og en ny hjemmeside.

04.12.06
Pressemeddelelse

GoIP International leverer VoIP-løsning til FasCom...

 

A+ FasCom A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Tlf.: 44 20 77 00
Fax: 44 20 77 01
Kontakt